04 juni, 2020
Dette bør du undgå, når du bruger gellak fra Le Mini Macaron
Vi får ofte de samme spørgsmål, som vi vil forsøge at forklare og besvare i dette indlæg. Kan du ikke finde svar på netop dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
- Brug IKKE håndcreme før og/eller imens du påfører gel-lakken. Dette vil gøre, at lakken ikke kan klæbe ordentligt til neglen. Brug gerne håndcreme efter lakering.
- Undgå at polere neglene efter du har filet dem (før påføring af gel-lakken). Når du filer dem, dannes der en ru overflade, som gør det muligt for gel-lakken at klæbe bedre til neglen. En eventuel polering vil have den modsatte effekt, da den gør neglen glat igen (dette vil gøre gel-lakken ikke holder ret længe).
- Gel-lakken skal ikke påføres på-/eller for tæt på huden. Hvis du får gel-lak på huden, så benyt neglebåndsskubberen til at fjerne gel-lakken, inden du hærder gellakken under lampen. Hvis du hærder gel-lak på huden, kan det gøre at gel-lakkens holdbarhed forkortes (skaller lettere af).
- Det er ikke nødvendigt at påføre et tredje lag gel-lak. Dette kan risikere at gøre gel-lakken for tyk og derved gøre den mere udsat for skrammer/hakker. Hvis du ønsker at påføre mere end de normale 2 lag, så skal du huske at sørge for, alle lagene er tynde.
- Brug aldrig dine lakker udenfor. Selvom det om sommeren kan være lækkert at sidde på terrassen, så fungere lakken ikke godt i direkte sollys, da UV-strålerne fra solen vil få lakken til at begynde at hærde. Det kan gøre at lakken vil blive klumpet, både i flasken, samt når man kommer ned på neglene.
- Sæt aldrig dine gellak flasker i køleskabet eller i vindueskarmen. Vores lak er designet til at de skal opbevares ved stuetemperatur og konsistensen af lakken kan derfor tage skade af for høje og for lave temperaturer.